De 5 aspekter i Tai Chi Chuan

De 5 aspekter i Tai Chi Chuan

Tai Chi består grundlæggende af 5 aspekter/discipliner: Håndformen, Qigong, Selvforsvar, Pushing Hands og Våben.

Dao Chuan – Håndformen i Wudang Tai Chi Chuan, som består af 119 teknikker sat sammen til en lang serie, der udføres i slowmotion. Bevægelserne er alle selvforsvarsteknikker, så hvis du kigger godt efter kan du tydeligt se at bevægelserne er parader efterfulgt af angreb. Håndformen udføres i slowmotion for at få en dyb og lang vejrtrækning. Ideen er at få lungerne til at udvide sig nedad mod Dan Tian, energicentret 5 cm under navlen. En lang og dyb vejrtrækning vil massere din indre organer og give dig en god jordforbindelse. Den langsomme udførelse af bevægelser giver dig desuden en bedre kropsbevisthed, forbedret balance både fysisk og mentalt, bedre koordination, fokus og styrker dine muskler, sener og led.

Qigong – energitræning, eller at arbejde med energi.
Der findes et utal af Qigong øvelser, men de har alle samme formål, at forbedre kroppens Qi (energi). Målet er at styrke krop og sind, at opbygge et sundt sind i en stærk krop.
Der findes meget blide øvelser, som f.eks six sounds qigong – fysiske øvelser hvor man sætter lyd på, for at påvirke de forskellige energikredse. Meget effektive hvis man har mentale udfordringer.
Der findes Qigong øvelser til alle uanset køn, størrelse, niveau og ønsker – Prøv dig frem og mærk efter, kroppen fortæller hvad der er godt for dig. Start evt. med en DVD – se TaiChiShop.dk

San Shou – Selvforsvar i Tai Chi Chuan er bygget op omkring filosofien om Yin og Yang, som symbolicerer de to modsætninger og at alt er i konstant forandring. Tai Chi Chuan er som udgangspunkt ikke en angrebsmetode, men forsvar – vi venter på at modstanderen angriber og bruger hans kraft og styrke mod ham selv. Vi afleder kraften ved at dreje den af eller flytte os til siden, hvorefter vi angriber hans såbare punkter. Tai Chi Chuan er ikke kun blødt (yin), da vi afslutter med eksplosiv kontrolleret kraft (yang).

Tui Shou – Pushing Hands er partnerøvelser, hvor vi træner forskellige nærkampsfærdigheder. Der finder flere partnerøvelser, som har et bestemt formål med at træne bestemte færdigheder, som vi har brug for i nærkampen. Så findes der den frie Pushing Hands, hvor vi kan teste vores færdigheder af. De vigtigste færdigheder vi træner er f.eks. fodarbejde, afstand til modstanderen, position i forhold til modstanderen, evnen til at lytte (specielt armene), timing og koordination.
Pushing Hands er en sjov og effektiv måde at træne dine nærkampsfærdigheder på.

Bing QI – Våben i Tai Chi er der mange af, men vi arbejder som udgangspunkt primært med sablen, sværdet og spydet, de 3 traditionelle Tai Chi våben. Vi træner med våben fordi det er sjovt og det giver en ekstra udfordring, at skulle håndtere et våben, samtidig med at du bevæger dig og springer rundt i luften. Krop og våben skal fungere som en helhed – våbenet skal være en forlængelse af kroppens bevægelser. Du kan typisk starte med at lære sabelformen, når du har trænet et års tid. Vi har i de senere år tilført endnu et “våben”: Tai Chi Kung Fu Vifteformen – en interessant serie med teknikker fra flere Tai Chi stilarter, Kung Fu og bevægelser fra den kinesiske opera.