Tag Archive for: forandring

Yin og Yang i Tai Chi Chuan

 

Tai Chi Chuan: Højeste ultimative knytnæve (kampkunst).

Navnet kommer sig af at grundfilosofien bag Tai Chi Chuan er princippet om Yin og Yang, de to uadskillige modsætninger, som giver energi til hinanden og som symbolicerer, at alt er i konstant forandring.

Yin og Yang står for modsætninger, som f.eks. mand/kvinde, hvid/sort, dag/nat, hård/blød osv. I Tai Chi Chuan betyder det, at når bevægelsen går ned, går den kort efter op – når bevægelsen går mod venstre, går den umiddelbart til højre – når vægten går frem, skifter den kort efter tilbage. Der sker hele tiden en udveksling mellem Yin og Yang på flere niveauer. Alt er i konstant forandring.

Når vi ser på Yin og Yang i selve kampkunsten Tai Chi Chuan, så henviser det til, at blødhed overvinder hårdhed, stilhed overvinder bevægelse og at størrelse/kraft ikke er altgørende for udfaldet af en kamp. Hvis du bruger principperne rigtigt, er der ingen brgrænsning for hvem du kan overvinde. Når modstanderen angriber skal du ikke forsøge at stoppe angrebet, men aflede det og bruge modstanderens kraft mod ham selv – blødhed overvinder hårdhed.
Når modstanderen ikke bevæger sig, bevæger vi os heller ikke – så snart modstanderen bevæger sig, har vi bevæget os – betyder at vi venter på angrebet og er 100% klar til at reagere, når han afslører sin intention.

Yin og Yang princippet til konflikthåndtering.

Ind i mellem oplever vi alle sammen, at vi spænder op, når vi møder modstand i hverdagen. Det kan være en der ikke er enig med os, så går vi straks i gang med at overbevise den anden om vores syn på emnet. Det bliver typisk en diskution hvor begge forsøger at overbevise den anden – ingen lytter til hvad der bliver sagt. Brug principperne i Tai Chi Chuan, luk munden og lyt til hvad den anden siger, vær nærværende, lyt opmærksomt og stil spørgsmål. Bliv ved indtil den anden føler sig forstået, nu er der meget større chance for, at den anden vil lytte opmærksomt på, hvad du mener – blødhed overvinder hårdhed.

Princippet hedder Wu Wei – overvinde ved at vige/handle uden at handle.